Mange klienter jeg møder i min praksis har været igennem adskillige terapeutiske forløb hos bl.a. psykologer, psykiatere og kropsbehandlere og har måske oplevet lidt ændring, men har også haft oplevelsen af ikke rigtig at være blevet mødt og set i de lidelser de bærer rundt på. Mange af de klienter har klaret at få en uddannelse, få familie og job. Men de lider og det har stor indvirkning på deres livskvalitet. Så i stedet for at leve livet så overlever de hverdag livet. Når de klienter har læst og fået kendskab til kompleks PTSD, så har de oplevet en genkendelse. Dette er ikke for at forklejne gode kollegaers arbejde, for der er ingen tvivl om at timing og parathed også er vigtige faktorer i arbejdet med traumer. Det der dog er min erfaring er, at viden om traumer – ikke mindst tidlige tilknytning- og udviklingstraumer – stadigvæk ikke er tilstrækkeligt udbredt og det har en betydning for den måde klienter bliver mødt hos psykologen, psykiateren eller kropsterapeuten.
Der er desværre ingen mirakler at hente i behandlingen af klienter med komplekse traumer, C-PTSD, som overlever mere end de lever og som har et varieret og mangfoldigt symptombillede . Solid forskning viser, at terapi, der integrerer det kropslige og følelsesmæssige, gør det muligt at hjælpe klienter til at opleve livet på en anden måde. Det giver de klienter håb om, at det er muligt at de kan få det anderledes og leve et liv uden overdreven skam, selvhad og konstant selvkritik. At de kan komme til at leve mere end at overleve. Sådan en terapeutisk tilgang er den NeuroAffektive Model, NARM, der er udviklet af Laurence Heller. NARM er specielt egnet til at arbejde med de indre tilstande, vi mennesker naturligt udvikler, som reaktion på komplekse traumer, C- PTSD, herunder tilknytnings-, udviklingsmæssige-, relationelle- og kulturelle traumer.
NARM arbejder vi med de mønstre og overlevelsesstrategier, vi har udviklet for at komme igennem de udfordringer, vi har været ude for. Disse tidlige, ubevidste mønstre skaber både livslange fysiske og psykiske symptomer samt udfordringer i vores relationer, da de påvirker alt fra vores identitet, følelser, fysiologi og adfærd, til vores forhold til os selv og andre mennesker. I NARM-terapi arbejder vi derfor hele tiden på flere planer, hvor vi inddrager tanker, følelser og krop.
Grundtanken i NARM er, at ligesom en blomst altid vil vende sig mod solen, så vil vi mennesker altid bevæge os mod kontakt med os selv og andre, mod sundhed og mod at føle os i live – når det er muligt. Det betyder i terapien, at vi ikke bruger en masse energi på at forsøge at få noget bestemt til at ske, men at vi i stedet undersøger, hvad der står i vejen for, at du kan være med dig selv og være i dit liv på den måde, du ønsker. Dette med en dyb tillid til, at når der ikke længere er noget, der blokerer, så vil alt det sunde og levende i os udfolde sig af sig selv helt spontant.
Vi har derfor i NARM ikke fokus på at give opgaver, give råd, regulere kroppen eller lave adfærdsændringer, fordi vi har tillid til, at vores krop og adfærd vil regulere sig selv automatisk, når der bliver plads til det. NARM handler i stedet for om at gå på udforskning i dig og dit indre liv. Når vi begynder at møde os selv med nysgerrighed, behøver vi ikke længere bruge så meget energi på at løbe væk fra os selv og fra alt det, der kan føles skræmmende og ubærligt inde i os.
En af konsekvenserne af at have oplevet tidlige udviklingstraumer er at opgive kontakten til sig for at sikre kontakten til sine omsorgsgivere. Hvis det sker meget tidligt, så lærer man meget lidt om hvad kontakt er og det kan komme til at virke ”farligt” eller ubehageligt. Via den terapeutiske tilgang NARM arbejder vi med at genskabe kontakten til os selv og at genforene os med alle de dele af os selv, som fx vores grænser, behov, tillid, kærlighed, vrede, sorg, glæde eller livfuldhed, vi har afskåret kontakten til igennem så mange år. Vi arbejder med at opløse de indre blokeringer vi har og på at genskabe følelsen af at kunne leve livet på en mangfoldig måde.