Familielivet er skønt – men det kan også være hårdt arbejde. Langt de fleste problemer som vi i familien støder ind i, løser vi selv. Dog hænder det nogle gange, at det er nødvendigt med hjælp fra en professionel familieterapeut.
Som terapeut tilbyder jeg familieterapi og familierådgivning for familier i bl.a. Hellerup, Gentofte, Lyngby, Østerbro og omegn.
Hvad er familieterapi?
Relationen mellem de enkelte familiemedlemmer er afgørende for den enkeltes trivsel og udvikling – ligesom den enkelte på sin måde påvirker relationerne og dermed familien som helhed. Så hvis én i familien har det skidt, påvirker det resten af familien. Et familieterapeutisk forløb giver jer mulighed for at få en dybere forståelse for jer selv og hinanden.
Når der søges hjælp fra en familieterapeut, kan det være fordi samspillet mellem de voksne opleves destruktivt med mistrivsel som resultat for alle. De voksnes indbyrdes forhold er helt afgørende for børnenes trivsel – derfor kan der også være tale om, at parterapi er nødvendigt. Ofte forsøger børn at hjælpe forældrene med at trives – men det bliver desværre ofte på deres egen bekostning. Altså at børnene har fået et ansvar, som ikke hører dem til.
Et forløb med familieterapi giver jer mulighed for, at familien kan få en dybere forståelse for hinanden. Her kan I få øje på, hvilke temaer der udspiller sig mellem jer. Det giver jer hver især mulighed for at ændre på en uhensigtsmæssig tone eller adfærd.
EN FAMILIETERAPEUT HJÆLPER BØRN OG TEENAGERE UD AF MISTRIVSEL
Det kan også være børns tegn på mistrivsel (enten indenfor eller udenfor familien), der initierer kontakt til en familieterapeut.