Hvad er formålet med supervision?
Regelmæssig supervision er en vigtig faktor for en kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Supervision kan give anledning til værdifuld forståelse af, hvem man selv er både i sin faglige rolle og som menneske i øvrigt. Når sådanne indsigter integreres med de mere faglige kompetencer, øges den fagpersonlige kapacitet. Supervision er en aktivitet, som sikrer, at du eller dine medarbejdere med faste intervaller forholder sig reflekterende til deres arbejde. Supervision er designet til at beskæftige sig med løbende udfordringer og læringsmuligheder.
Hvad er udbyttet?
Når man tager supervision, øges de faglige og personlige refleksioner, man får mulighed for at udvikle nye perspektiver på sit arbejde, samt man får hjælp med at udvikle ny handlemuligheder fagligt og personligt. En forudsætning for at tage noget med sig fra sin supervision er at se det som et produktivt vilkår at komme i tvivl og at skulle lære nyt om sit fag, sig selv og sine relationelle kompetencer. Ved at modtage supervision ligger der også mulighed for aflastning og egenomsorg, der reducerer udvikling af empatitræthed og udbrændthed hos supervisanden.
Hvem kan have glæde af supervision?
Meget kort kan det siges, at alle, der arbejder med mennesker (særligt inden for hjælpe- og omsorgsfagene), kan have gavn af supervision, da det er helt normalt regelmæssigt at stå i situationer, hvor de vante rutiner ikke slår til. Hvor der opstår faglig tvivl, menneskelig frustration og usikkerhed. Man kan naturligt blive i tvivl om og mangle svar på, hvordan man omsætter sin faglighed med tilstrækkelig fleksibilitet og hensyntagen i givne arbejdssituationer, og hvordan man bearbejder sine personlige reaktioner, der vil opstå, og som vil påvirke en. En væsentlig markør for, at supervision er relevant, er, hvis du i dit arbejde oplever, at din empati bliver reduceret. Årsager til en reduceret evne til empati er ofte overbelastning og udtrætning på grund af arbejdsbyrden eller arbejdets karakter. I sådanne tilfælde kan supervision være et restitutionsrum.
Forberedelse til supervision
Som den, der modtager supervision, er det vigtigt at have sig for øje, at supervision er noget, man tager, og ikke noget, man får. For supervision sker i et samarbejde mellem supervisor og supervisand. Det er supervisoren, der bl.a. bærer den største del af ansvaret for, at den afsatte tid bruges konstruktivt og fokuseret. Den anden del af relationen bærer du som supervisand. En motiveret, engageret og forberedt supervisand øger sandsynligheden for at udbyttet af supervisionen er af høj kvalitet.
Tematikker i supervision
Min erfaring er, at mange supervisander tror, at supervision handler om at fokusere på der, hvor der er problemer i deres arbejde. Hvis det er udgangspunktet, så bliver man som supervisand en, der altid har et problem, hvilket kan være demotiverende for at tage supervision, men det afskærer også mange relevante emner. Tematikker til supervision kan fx tage afsæt i:
- Hvad er jeg optaget af i øjeblikket?
- Hvilke dilemmaer er jeg stødt ind i?
- Hvorfor gør bestemte klienter/borgere/elever/patienter eller problemstillinger et ekstra indtryk på mig?
Emnerne kan tage afsæt i de tre tidligere omtalte fokusområder (færdighedsorienteret, indsigtsorienteret og relationsorienteret supervision.)