Hvad er komplekse traumer?
Komplekse traumer skal i denne sammenhæng forstås i bred forstand og dækker både over udviklingstraumer, tilknytningstraumer, emotionelle traumer, kulturelle traumer m.m. Der er tale om traumer, som er sket tidligt i livet, som har stået på i lang tid, nogle gange mange år. Der kan også være tale om gentagne traumer sket på forskellige tidspunkter.
Et af de mest almindelige tilknytnings-/udviklingstraumer kommer af mere eller mindre kronisk fejlafstemning: at man ikke er blevet set og mødt på den måde, som et lille barn har brug for. De emotionelle traumer, vi kan opleve, handler oftere om det, vi ikke har fået, og som vi havde brug for, end det vi fik. Vores hjernestrukturer er baseret på erfaring, og der etableres betydningsfuld forskel på oplevelsen af at komme ud for noget slemt og blive samlet op og trøstet over for at komme ud for noget slemt og måtte klare det selv.
Traumer i barndommen er hidtil ofte blevet overset eller undervurderet. Det betyder, at rigtig mange personer lever med indre tilstande af mangel på tryghed, mangel på selvkærlighed, vanskeligheder i relationer samt lidelsesfulde fysiske og psykiske symptomer.
Forskel på kompleks PTSD/C-PTSD og PTSD
PTSD-diagnosen er afhængig af, at man har oplevet en specifik traumatisk hændelse, hvorimod C-PTSD-diagnosen er en lidelse, der i højere grad er symptombaseret og ikke kræver, at man kan udpege en specifik udløsende hændelse.
PTSD
- Genoplevelse
- Højt alarmberedskab
- Undgåelse
Kompleks PTSD / C-PTSD
- Genoplevelse
- Højt alarmberedskab
- Undgåelse
- Forstyrret emotionsregulering
- Negativ selvforståelse/selvværd
- Forstyrrelse i relationen til andre
Gældende for både PTSD og C-PTSD skal man udvise en række symptomer for at få stillet en af diagnoserne. Som det fremgår af tabellen ovenfor, skal man udvise kernesymptomerne fra den traditionelle PTSD-diagnose samt tre yderligere symptomer.
Genoplevelse
Et kendetegn er, at man, efter at den eller de alvorlige psykiske belastninger er overstået, genoplever (får flashbacks til) den/de skræmmende hændelser, både når man er vågen og ofte som mareridt. Et flashback kan enten være mildt, hvor det føles som om, at hændelsen sker kortvarigt igen i nuet, eller det kan være så slemt, at man helt taber bevidstheden om ens omgivelser.
Genoplevelse ledsages normalt af stærke følelser, fx frygt og rædsel, såvel som stærke fysiske fornemmelser. Det kan også ske, at man fordyber sig i – og blive overvældet af – de samme følelser, som man oplevede dengang. Disse følelser, der er forbundet med hændelser fra ens fortid, kan opstå som reaktion på triggere. Triggere kan bl.a. være bestemte lugte, fysisk berøring, at overvære ulykker eller at se nyheder.
Konstant højt alarmberedskab
Et traumatiseret nervesystem har et iboende højt stressniveau, som viser sig ved en øget vagtsomhed (hypervigilance), hvor man er unormalt opmærksom på ens miljø og mennesker omkring én, og hvor man fx kan reagere voldsomt og pludseligt på det, man sanser eller oplever. Det kan være uventede lyde, lugte eller ansigtsudtryk, man oplever som en trussel og reagerer på.
Personer, som er overvagtsomme, vogter sig hele tiden mod farer og føler, at de selv – eller fx venner og familie – konstant er i fare.