Book tid

Se priser

Kompleks PTSD / C-PTSD

En af de vigtigste nye diagnoser i klassifikationssystemet ICD-11 er C-PTSD (Complex Post-Traumatic Stress Disorder) – også kaldet kompleks PTSD. Den nye diagnose omfatter indvirkningen af sociale relationer og individets opvækstvilkår i stedet for alene at fokusere på psykisk sygdom som en forstyrrelse i hjernen.

Selvom WHO tidligere meldte ud, at afløseren til det snart 30 år gamle ICD-10 skulle træde i kraft 1. januar 2022, varer det længe, før den kliniske implementering i Danmark er parat. Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab sker det tidligst i 2024, da hele diagnosesystemet skal oversættes, og der skal udarbejdes og afholdes undervisning i brug af ICD-11 og de nye diagnoser.

Blandt førende traumespecialister hersker der bred enighed om, at mennesker med kompleks PTSD / C-PTSD har brug for behandlingsmetoder, der adskiller sig fra de metoder, der i dag bruges ved PTSD. Det er derfor vigtigt, at behandlere er i stand til 1) at identificere C-PTSD, når de møder klienter med komplekse traumer i deres praksis, og 2) at de har kendskab til hvilke terapeutiske metoder, der kan hjælpe disse mennesker.

Behandlingsmetoden NARM ses som et relevant bud på en virksom terapeutisk tilgang til at arbejde med mennesker med komplekse traumer. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er mirakler at hente, når man arbejder med komplekse traumer - heller ikke med NARM.

Men det er med denne tilgang muligt at hjælpe klienter til at kunne opleve livet på en anden måde uden overdreven skam, selvhad og konstant selvkritik og ikke mindst at give dem håb om, at det faktisk er muligt, at de kan få det anderledes.

Som psykoterapeut har jeg god erfaring med kompleks PTSD, som jeg behandler for i min praksis i København. Her tilbyder jeg behandling af klienter fra København, Gentofte, Hellerup, Østerbro og på hele Sjælland. Læs mere om traume behandling.

Skriv til Christina Strømsted

Udfyld formularen her på siden og jeg bestræber mig på at svare så hurtigt som muligt.

*

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvad er komplekse traumer?

Komplekse traumer skal i denne sammenhæng forstås i bred forstand og dækker både over udviklingstraumer, tilknytningstraumer, emotionelle traumer, kulturelle traumer m.m. Der er tale om traumer, som er sket tidligt i livet, som har stået på i lang tid, nogle gange mange år. Der kan også være tale om gentagne traumer sket på forskellige tidspunkter.

Et af de mest almindelige tilknytnings-/udviklingstraumer kommer af mere eller mindre kronisk fejlafstemning: at man ikke er blevet set og mødt på den måde, som et lille barn har brug for. De emotionelle traumer, vi kan opleve, handler oftere om det, vi ikke har fået, og som vi havde brug for, end det vi fik. Vores hjernestrukturer er baseret på erfaring, og der etableres betydningsfuld forskel på oplevelsen af at komme ud for noget slemt og blive samlet op og trøstet over for at komme ud for noget slemt og måtte klare det selv.

Traumer i barndommen er hidtil ofte blevet overset eller undervurderet. Det betyder, at rigtig mange personer lever med indre tilstande af mangel på tryghed, mangel på selvkærlighed, vanskeligheder i relationer samt lidelsesfulde fysiske og psykiske symptomer.

Forskel på kompleks PTSD/C-PTSD og PTSD

PTSD-diagnosen er afhængig af, at man har oplevet en specifik traumatisk hændelse, hvorimod C-PTSD-diagnosen er en lidelse, der i højere grad er symptombaseret og ikke kræver, at man kan udpege en specifik udløsende hændelse.

PTSD

Genoplevelse
Højt alarmberedskab
Undgåelse

Kompleks PTSD / C-PTSD

Genoplevelse
Højt alarmberedskab
Undgåelse
Forstyrret emotionsregulering
Negativ selvforståelse/selvværd
Forstyrrelse i relationen til andre

Gældende for både PTSD og C-PTSD skal man udvise en række symptomer for at få stillet en af diagnoserne. Som det fremgår af tabellen ovenfor, skal man udvise kernesymptomerne fra den traditionelle PTSD-diagnose samt tre yderligere symptomer.

Genoplevelse

Et kendetegn er, at man, efter at den eller de alvorlige psykiske belastninger er overstået, genoplever (får flashbacks til) den/de skræmmende hændelser, både når man er vågen og ofte som mareridt. Et flashback kan enten være mildt, hvor det føles som om, at hændelsen sker kortvarigt igen i nuet, eller det kan være så slemt, at man helt taber bevidstheden om ens omgivelser.

Genoplevelse ledsages normalt af stærke følelser, fx frygt og rædsel, såvel som stærke fysiske fornemmelser. Det kan også ske, at man fordyber sig i – og blive overvældet af – de samme følelser, som man oplevede dengang. Disse følelser, der er forbundet med hændelser fra ens fortid, kan opstå som reaktion på triggere. Triggere kan bl.a. være bestemte lugte, fysisk berøring, at overvære ulykker eller at se nyheder.

Konstant højt alarmberedskab

Et traumatiseret nervesystem har et iboende højt stressniveau, som viser sig ved en øget vagtsomhed (hypervigilance), hvor man er unormalt opmærksom på ens miljø og mennesker omkring én, og hvor man fx kan reagere voldsomt og pludseligt på det, man sanser eller oplever. Det kan være uventede lyde, lugte eller ansigtsudtryk, man oplever som en trussel og reagerer på.

Personer, som er overvagtsomme, vogter sig hele tiden mod farer og føler, at de selv – eller fx venner og familie – konstant er i fare.

Et forhøjet indre alarmberedskab kan fx vise sig ved:

Nervøsitet
Søvnløshed
Pludselig vrede eller irritation
Koncentrationsbesvær
Behov for at have din ryg mod en mur, når du fx er på restaurant
Tendens til at blive forskrækket af høj støj eller andre overraskelser

Undgåelse

Som en ubevidst navigeren med et overaktivt nervesystem kan man udvikle undgåelsesadfærd.

Undgåelsesadfærd betyder, at du bevidst prøver at undgå ting, der kan få dig til at genoplevelse traumatiske hændelser fra din fortid. Bevidst indgåelse kan enten tage form som intern undgåelse eller ekstern undgåelse.

Ved intern undgåelse undgår man minder og tanker relateret til den traumatiske hændelse. Ved ekstern undgåelse forsøger man at undgå mennesker, samtaler, situationer og aktiviteter, der kan lede tankerne hen på hændelsen fra ens fortid.

Eksempler på situationer, man vil prøve at undgå:

Bilkørsel, hvis du har været involveret i en ulykke
Menneskemængder, fordi de føles farlige
At være alene med mænd, hvis du har været udsat for voldtægt
At tænke på eller tale om hændelsen – derfor forsøger du at have travlt, og du søger ikke hjælp

Forstyrret emotionsregulering

Man har svært ved at rumme og at regulere sine følelser, og du oplever måske en øget følelsesmæssig reaktion på mindre stressende ting. Måske kan man ikke mærke sine følelser og føler sig mest af alt tom eller bedøvet, eller også mærker man dem meget intenst. Fx i form af voldsom angst eller vrede. Man kan også have besvær ved at udtrykke sine følelser, og man kan enten reagere indad med selvhad eller selvdestruktiv adfærd, eller udad fx i form af aggressiv adfærd.

Negativ selvforståelse / selvværd

Ens selvopfattelse er ofte præget af tanker om ikke at være noget værd samtidig med dybe og gennemgribende følelser af skyld og skam. Man kan opleve en høj grad af selvkritik, der skygger over en massiv skamfølelse. Man får opbygget et negativt selvbillede og kan opleve sig selv som uduelig, værdiløs, uelskelig, utilstrækkelig mv.

Forstyrrelse i relationen til andre

Komplekse traumer finder ofte sted i relationer til mennesker, der burde være til at stole på, og som burde skabe sikkerhed og tryghed. Når man oplever tillidsbrud i sådanne relationer, kan det få konsekvenser for senere nære relationer.

Man har vedvarende problemer med at opretholde relationer. Det kan se ud på forskellige måder, men kommer som regel til udtryk i form af vanskeligheder ved at føle sig tæt på andre. Måske undgår man konsekvent andre og udviser ikke interesse for relationer og socialt samvær, og man oplever generelt mistillid til andre. Eller også forsøger man igen og igen at skabe nære relationer, og man lykkes måske også med det i kortere perioder, men relationerne varer ikke ved, eller de udvikler sig til at være usunde.

Kilde:

NARM: Godt bud på metode til komplekse traumer/ C-PTSD

https://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-ptsd/hvad-er-posttraumatisk-stress/

- Christa Ø. Kastrup

Det der var rigtig godt ved forløbet, var at vi tog udgangspunkt i mine tanker og følelser, det hjalp mig til at få samling på alt det rod jeg følte indeni.

- Tim

I would further recommend Christina to parents who feel out of their depth with their children or fearful of making mistakes. Take the time to explore these issues with an objective expert listener and allow Christina to help you reveal the true values and priorities in your life.

- Anne Birgitte

Jeg kan anbefale alle som har brug for at arbejde med sig selv og hinanden et terapiforløb hos Christina.

- Anne Birgitte

At miste et menneske der har stået en kær er en stor sorg for den tilbageblevne.

Sorgen kommer ikke i samme øjeblik man får meddelelsen om dødsfaldet. For i det øjeblik var jeg helt apatisk og hverken forstod eller følte noget som helst. Siden tilkom chok og fortvivlelse og gråd; sorgen indhyllede mig sammen med gråd, angst og fortvivlelse. Jeg var klar over, at jeg behøvede hjælp til at holde tilværelsen ud, og jeg blev henvist til psykoterapeut Christina Strømsted, og det var en ren lise at tale med hende, at gennemgå Knuds død. Jeg gik altid fra min session hos Christina med en vis ro i sindet, og jeg glædede mig allerede til mit næste møde med hende.

Christina er højtuddannet psykoterapeut med stor erfaring, og det kom mig tilgode under alle vore samtaler.

Nu står sommerferien for døren; Christina skal starte i nye lokaler i København, og jeg har fundet fred med mig selv. Jeg kan tåle at tale om Knud og at se på fotos af ham. Jeg må da indrømme, at jeg af og til kan bevæges, når jeg genser han dejlige ansigt.

Sorg er nok sådan, at den langsomt fylder mindre, men jeg tror, den altid vil eksistere.Men derfor er det absolut muligt at leve et sundt og godt liv efter at have gennemgået dyb sorg. Det har Christina lært mig. Jeg er forhenværende lægesekretær, og mit navn er Merete Schützsack Christensen.

Medlem af Somatic Experiencing

Somatic Experiencing®-terapeut

Dansk Psykoterapeutforening

Medlem af Danmarks faglige organisation

Certificeret psykoterapeut

Med speciale i traume- og familieterapi

Læs det seneste blogindlæg

Tanker om terapi

Vi lever i en hverdag, hvor alt går hurtigt og hvor tids optimering og effektivitet er en dyd. Det rimer godt på de 5 gode råd. Men det gør vi mennesker ikke. En bil, en cykel, en opvaskemaskine kan fixes og hvis den ikke kan, kan den erstattes med en nye model.

Læs hele blogindlægget

Se alle blogindlæg