At føde for tidligt er et chok der i måneder lammer én med frygten for at miste, angsten for varige mén, og sorgen over at barslen er helt anderledes end forventet.
Erfaringer har vist at støtte og rådgivning kan gøre en stor forskel for barnet, forældre og øvrige pårørende. At føde for tidligt, og måske få et barn der er alvorligt sygt eller har et handicap, er en meget stor udfordring for alle familier! Først den lange og svære tilpasningsproces– for alle i familien, så de daglige udfordringer, hvor vi som forældre ofte føler afmagt, selvom vi gør os umage hele tiden.