Tankemæssige
Uvirkelighedsfornemmelser, hukommelses- og koncentrationsbesvær, nedsat kognitiv forarbejdning, sanse- og perceptionsforstyrrelser, grubleri, selvbebrejdelser, optaget af tanker om død og afdøde, optaget af nye, fremtidige tab, bekymringer om fremtiden, selvmordstanker, tanker om meningsløshed
Sociale
indadvendthed, isolationstendens, øget behov for støtte og kontakt, misbrugsadfærd, fest, druk, aktiv undgåelse af minder om tabet, ritualisering – for eksempel daglige besøg på kirkegården
Eksistentielle
overvejelser, der sættes i gang ifm. tabet, om alenehed og ensomhed, tro, mening, døden, valg, frihed, tilgivelse.
Sorg er ikke som en rejse, hvor man vender hjem til det liv, der var før tabet. Det er heller ikke en proces, som er tidsdefineret. Det er snarere en ny måde at leve sit liv på.
Et typisk sorgforløb er som regel kendetegnet ved, at der er mange sorgreaktioner umiddelbart efter tabet eller dødsfaldet, men med tiden aftager reaktioner gradvist.
Det kan også hænde, at man som sørgende kan opleve en sen reaktion på tabet, hvis fx tiden umiddelbart efter var travl med at få børn til at fungere og praktiske ting. Det behøver ikke at have en negativ betydning med en sen reaktion. For nogle aftager sorgens smertefulde reaktioner ikke, som de gør hos flertallet af de sørgende. Sorgen bliver ved med at være intens, pinefuld og måske invaliderende. Her bliver sorgen årsagen til nedsat livskvalitet og nedsat funktionsniveau, og den kan få store konsekvenser for den sørgendes mentale helbred. Disse sørgende kan have en vedvarende og kompliceret sorgreaktion.