Få styr på parforholdet med professionel parterapi

E​t parforhold er (som enhver anden tæt relation) som et puslespil, der skifter udseende. Vi skal nemlig samle det af brikker, der konstant ændrer sig fordi vi hele livet udvikler os og ændrer os.​

Det kan både være sjovt og hyggeligt, og andre gange svært, irriterende og kedeligt at samle brikkerne, så puslespillet går op.

Selvom vi gør os umage, bliver vi ikke altid tilfredse med resultatet af vores anstrengelser. Nogle gange er vanskelighederne og sorgerne undervejs langt større end glæden ved resultatet. Så kan det være klogt at se sig selv og hinanden i øjnene og overveje, om I har brug for hjælp i form af parterapi.

Jeg er parterapeut og tilbyder professionel parterapi for kunder i Hellerup, København, Gentofte, Østerbro og på hele Sjælland.

Parterapi kan give jer gnisten tilbage

Nærværet, gnisten og den gode kontakt i et parforhold er ikke bare noget, der er og bliver. Det er noget, I skal skabe og udvikle sammen. Det er en løbende proces og hårdt arbejde at bevare et godt parforhold – og det er noget, som parterapi kan hjælpe jer med.​

”Hvordan staver man til kærlighed spurgte grisling. Man staver det ikke. Man føler det.” svarede Peter Plys​

​Det sker, at hverdagen er så fyldt op, at vi glemmer hvad der er vigtigst – forholdet til vores partner. Så mister vi gnisten, nærheden og måske hinanden. Heldigvis har vi alle en dyb længsel efter, at kærligheden lykkedes – og vi vil kæmpe for det. Det er bare ikke altid nemt at få det gjort alene, og derfor vil parterapi hjælpe jer et stort skridt mod den rigtige retning.

Kan I genkende nogen af disse udsagn?

  • Har I en stresset hverdag?
  • Ønsker I mere nærhed og intimitet i forholdet?
  • Overvejer I sommetider, om I passer sammen?
  • Har I gentagne konflikter, som skaber afstand og dårlig stemning?
  • Misforstår I ofte hinanden?

Hvis I ønsker det, er der en mulighed for, gennem parterapi, at udvikle jeres parforhold og lære at føre jeres kærlighedskamp på en konstruktiv måde. Hos mig begynder et parterapi-forløb med en uforpligtende samtale, hvor I fortæller om de problemer, der præger jeres samliv. Vi drøfter jeres fremtidsønsker og forventninger til parterapi. Som terapeut leder jeg dialogen mellem jer og opretholder en respekt og ligeværdighed. Det er altafgørende, at I begge føler jer hørt og forstået. Jeg benytter mig bl.a. af Imago-terapi.

Hvis I under parterapi støder på problematikker, der er af mere individuel karakter, kan det være en god idé at supplere med individuel terapi. Det kan også være, at det er familieudvikling, der er problemet. I det tilfælde vil jeg anbefale familierådgivning.

Ring til mig for at høre om mulighederne for parterapi

Men hvad er parterapi? Og hvordan med priser? I er altid velkommen til at kontakte mig, hvis I ønsker at høre mere eller booke jeres første tid.

Ring til mig i dag på telefon: 22 64 84 48 eller skriv til min e-mail: christina.stromsted@gmail.com, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.​

​”Husk, at det bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden overskygger behovet for hinanden.” – Dalai Lama

Skriv til Christina Strømsted​

Udfyld formularen her på siden og jeg bestræber mig på at svare så hurtigt som muligt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

- Christa Ø. Kastrup

Det der var rigtig godt ved forløbet, var at vi tog udgangspunkt i mine tanker og følelser, det hjalp mig til at få samling på alt det rod jeg følte indeni.

- Tim

I would further recommend Christina to parents who feel out of their depth with their children or fearful of making mistakes. Take the time to explore these issues with an objective expert listener and allow Christina to help you reveal the true values and priorities in your life.

- Anne Birgitte

Jeg kan anbefale alle som har brug for at arbejde med sig selv og hinanden et terapiforløb hos Christina.

- Anne Birgitte

At miste et menneske der har stået en kær er en stor sorg for den tilbageblevne.

Sorgen kommer ikke i samme øjeblik man får meddelelsen om dødsfaldet. For i det øjeblik var jeg helt apatisk og hverken forstod eller følte noget som helst. Siden tilkom chok og fortvivlelse og gråd; sorgen indhyllede mig sammen med gråd, angst og fortvivlelse.​ Jeg var klar over, at jeg behøvede hjælp til at holde tilværelsen ud, og jeg blev henvist til psykoterapeut Christina Strømsted, og det var en ren lise at tale med hende, at gennemgå Knuds død. Jeg gik altid fra min session hos Christina med en vis ro i sindet, og jeg glædede mig allerede til mit næste møde med hende.

Christina er højtuddannet psykoterapeut med stor erfaring, og det kom mig tilgode under alle vore samtaler.

Nu står sommerferien for døren; Christina skal starte i nye lokaler i København, og jeg har fundet fred med mig selv. Jeg kan tåle at tale om Knud og at se på fotos af ham. Jeg må da indrømme, at jeg af og til kan bevæges, når jeg genser han dejlige ansigt.

Sorg er nok sådan, at den langsomt fylder mindre, men jeg tror, den altid vil eksistere.Men derfor er det absolut muligt at leve et sundt og godt liv efter at have gennemgået dyb sorg. Det har Christina lært mig.​ Jeg er forhenværende lægesekretær, og mit navn er Merete Schützsack Christensen.

Læs det seneste blogindlæg

Tanker om terapi

Vi lever i en hverdag, hvor alt går hurtigt og hvor tids optimering og effektivitet er en dyd. Det rimer godt på de 5 gode råd. Men det gør vi mennesker ikke. En bil, en cykel, en opvaskemaskine kan fixes og hvis den ikke kan, kan den erstattes med en nye model.